Sådan får du godt og billigt internet

Hvis du leder efter billigt internet, er der mange faktorer at overveje. Det kan være en udfordring at finde den rigtige pris, mens du stadig får den hastighed og pålidelighed, du har brug for i din daglige brug af internettet. Men med nogle få tips og tricks kan du spare penge på dit internetabonnement – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Først og fremmest skal du vide, hvor du kan få billigere internet. Der er mange leverandører og planer tilgængelige, så det kan være svært at vide, hvor man skal begynde sin søgen. Du vil også ønske at overveje dit behov for internethastighed og størrelsen af ​​din husstand eller virksomhed. Med denne information i hånden vil vi guide dig gennem processen med at finde det rette internetabonnement til den rigtige pris.

Hvor kan du få billigt internet?

Hvor kan du egentlig finde det bedste tilbud på internet? Der er mange internetudbydere, og det kan derfor være svært at navigere rundt i alle de forskellige priser og tilbud. Det første skridt mod at finde billigt internet er derfor at undersøge markedet grundigt.

En god start er at lave en liste over dine krav og ønsker for din internetforbindelse. Hvor hurtig skal hastigheden være, hvor meget data har du brug for, og ønsker du fx også TV-pakker eller telefonabonnementer inkluderet? Når du har styr på disse faktorer, kan du indsnævre udvalget af internetudbydere betydeligt.

Derudover er det en god idé at sammenligne priserne fra flere forskellige udbydere. Du kan enten gøre dette manuelt ved at besøge hver enkelt udbyders hjemmeside eller benytte dig af sammenligningstjenester som fx speedtest.dk Her får du et overblik over de forskellige muligheder og priser samlet ét sted, så du nemmere kan træffe den rigtige beslutning omkring dit valg af internetudbyder.

Opfylder det dine behov

Du ved, hvor vigtigt det er at have internet, der passer til dit behov – lad os sørge for, at du får det bedste ud af din internetforbindelse. Først og fremmest skal du tænke på, hvad du bruger internettet til. Har du brug for at streame film og serier eller gamer du meget? Eller har du blot brug for en simpel forbindelse til at tjekke mails og surfe på nettet? Jo mere krævende dine aktiviteter er, desto højere hastighed vil du have brug for.

Når først du ved dit behov til hastighed og dataforbrug, kan du begynde at kigge efter de forskellige udbydere. En god idé er altid at undersøge flere forskellige muligheder og sammenligne priserne imellem dem. Du kan også spørge dine venner eller familie om deres erfaringer med forskellige udbydere.

Husk også på, at mange udbydere ofte har særlige kampagner eller rabatter i perioder som f.eks Black Friday eller i løbet af året generelt. Hold øje med disse tilbud og se om de matcher dine behov – så kan du få en god pris samtidig med en god internetforbindelse.

  • Lav en liste over dine internetbehov
  • Undersøg flere forskellige udbydere
  • Sammenlign priserne mellem udbyderne
  • Spørg venner/familie om deres erfaringer
  • Hold øje med særlige kampagner/rabatter

Hvilken hastighed af internet har du brug for?

Når du tager højde for dine internetbehov, kan det være en god idé at overveje, hvor hurtigt dit internet bør være for at opfylde kravene til de aktiviteter, du ønsker at udføre online. Hvis du kun bruger internettet til let browsing og email-korrespondance, vil 50-100 mbit/s sandsynligvis være tilstrækkeligt. Men hvis du streamer film og serier i HD eller spiller tunge computerspil på nettet, vil du have brug for et hurtigere internet.

Hvis du er en person med flere enheder i husstanden – som eksempelvis en familie på fire – der alle bruger internettet samtidig til forskellige aktiviteter, vil det også kræve et hurtigere internet. Når flere mennesker deler omkring 200-300 mbit/s hastighed, kan oplevelsen blive langsommere og mindre glidende end ønsket. I dette tilfælde ville 500 mbit/s være mere passende for at sikre optimal ydelse.

1000 mbit/s er generelt set unødvendigt for enkeltbrugere eller små husstande med normale internetbehov. Det er dog stadig relevant for virksomheder eller større organisationer med behov for stor dataoverførsel og mange samtidige brugere på nettet. Når du vælger din hastighed afhængigt af dine behov, kan det hjælpe dig med at undgå unødvendige omkostninger ved køb af et dyrere abonnement end nødvendigt.

Konklusion

Sådan får du den rigtige pris på billigt internet. Det er vigtigt at vide, hvor du kan finde det billigste internet, men også at kende dit eget behov for internethastighed. Ved at tage højde for disse faktorer vil du være i stand til at vælge den bedste og mest passende internetplan til en overkommelig pris.

En interessant statistik viser, at Danmark har en af de højeste gennemsnitlige bredbåndshastigheder i verden med omkring 51 Mbps. Dette betyder dog ikke, at man ikke kan finde billige internetplaner her i landet. Det er blot et spørgsmål om at undersøge markedet grundigt og have en klar idé om sine egne behov.

Husk altid på, at når du søger efter billigt internet, bør du læse alle detaljerne i vilkår og betingelser grundigt igennem for eventuelle skjulte afgifter eller begrænsninger. På denne måde kan du undgå ekstraomkostninger og få den mest økonomiske plan til dine behov.

Udgivet
Kategoriseret som posts

IT-sikkerhed | 5 gode råd, der sikrer dig på internettet i 2023

De fleste af os benytter i dag internettet i fuldt flor adskillige timer om dagen. Ofte uden at tænke på, om vores færden online nu også er sikker nok.

Men tænk, hvis nogen kiggede med over din digitale skulder fra det skjulte? Hvis dine kodeord blev afluret i al hemmelighed? Eller hvis din online identitet blev stjålet, og udnyttet til at få adgang til dine mails, abonnementer, online køb eller netbank?

Det er ikke sjovt at tænke på. Og med Danmark i højrisiko-gruppen for IT-angreb er det nu mere end nogensinde på tide at få genetableret de gode vaner på internettet. Vi skal have IT-sikkerheden på tegnebrættet igen.

Herunder giver vi 5 gode råd, der sikrer dig på internettet i 2023. Så kan du fortsætte med at surfe løs som du plejer – bare med ro i maven.

Råd nr. 1: Hold dit styresystem opdateret

Du kender sikkert den lille popup, der ofte driller dig i hjørnet af skærmen, når du bruger computeren. Du ved – den, der minder dig om, at du mangler at installere en opdatering.

De fleste af os lukker påmindelsen ned igen uden at tænke videre over det. Computeren virker jo, og nu var du jo lige i gang med at se Netflix.

Men at holde computerens styresystem opdateret er faktisk det mest grundlæggende skridt du kan tage for at forbedre din IT-sikkerhed.

Styresystemet er det første program, der er installeret på din computer. Systemet, der indeholder alle de andre programmer, du benytter dig af til hverdag. De mest typiske styresystemer er Windows, iOS og Linux.

Styresystemer kommer altid i komplette pakker med en vis grad af indbygget sikkerhed. Dog er styresystemerne ikke uden sikkerhedshuller, og der kommer jævnligt opdateringer fra virksomhederne bag. Disse opdateringer skal du sørge for at installere – jo før, desto bedre.

Når en ny hacker-metode vinder indpas i de kriminelle miljøer, så reagerer resten af markedet. Ofte indeholder opdateringerne til computernes styresystemer nye sikkerhedsforanstaltninger, der tager forbehold for hackernes nye, kreative måder at tvinge sig adgang til andre personers data på.

Derfor: Hold dit styresystem opdateret. Reagér på påmindelserne fra din computer – de kommer ikke for sjov.

Råd nr. 2: Investér i firewall + anti-virus

Hvis styresystemet udgør muren, der holder uvedkommende ude af din computer, så er en firewall pigtråden på toppen af muren, og anti-virus-programmet et hold af vagter, der dagligt patruljerer det afsikrede område, og kontrollerer ind- og udgangsportene.

Med en firewall og et anti-virus-program får du det ekstra lag af beskyttelse på din computer, der gør dig helt sikker. Her kan du færdes frit på nettet uden de store bekymringer.

Nogle populære anti-virus-programmer er bl.a. AVG (som har en gratis version), Norton og Avast.

Råd nr. 3: Lær at spotte ondsindede phishing-mails

Phishing er et begreb, der dækker over ondsindede personers forsøg på at franarre godtroende internetbrugere deres brugernavne, adgangskoder og kort-oplysninger. “Phishing” henviser som begreb til “at fiske” – og her er det altså dine private, følsomme oplysninger, der fiskes efter.

Phishing kommer i mange afskygninger – men når man taler om phishing henvises der ofte til såkaldte phishing-mails. Altså – mails, hvor hackerne udgiver sig for at være en person eller en organisation, du stoler på. For hvis du først stoler på nogen, så har du også en større tilbøjelighed til at betro oplysninger, du ellers ikke havde givet fra dig.

De fleste mail-udbydere har såkaldte spam- og phishing-filtre, der kan sortere det meste skidt fra kanel i indbakken. Men nogle gange snyder phishing-mails sig igennem disse filtre – og så er det altså kun din egen kritiske sans, der i sidste ende kan beskytte dig.

Du kan kende mange phishing-mails ved indholdet. Hvis afsenderen fx udgiver sig for at være en offentlig instans eller en stor virksomhed, men indholdet er fyldt med stave- og grammatikfejl, så bør alarmklokkerne ringe.

Du kan også tjekke afsenderens mailadresse efter. Ved en offentlig instans kunne en mail se sådan ud:

“mail@eboks.dk”

Altså, hvor afsender-organisationen har sit eget domænenavn efter “@” i email-adressen.

Men se nu denne her mail:

“eboks@gmail.com”

Denne afsender burde igen få store, røde sirener til at bimle og bamle i dit hoved. For her har afsenderen nemlig ikke sit eget domæne-navn, men derimod blot en gmail-konto. Dem kan alle og enhver på nettet oprette gratis – også hackerne.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt en mail, du har modtaget, er en phishing-mail eller ej, så skal du ikke reagere på den. Kontakt evt. den organisation, der kunne tænkes at stå bag mailen, via det telefonnummer, du kan finde på deres hjemmeside.

Råd nr. 4: Gør dine adgangskoder svære at knække

Måske har du anvendt følgende adgangskode engang:
“[Dit navn]1234”

Faktisk er der overraskende mange hackere, der fortæller, at adgangskoder som disse er de første de prøver – og det virker fantastisk ofte.

Ved at vælge en adgangskode, der ikke kan gennemskues på nogen intuitiv måde, sikrer du dig bedre på nettet. Og her tænker vi ikke blot adgangskoden til din netbank, men til alt, du bruger på nettet. 

Sørg for, at dine adgangskoder indeholder en blanding af små og store bogstaver, tal og også gerne særlige tegn som “!”, “#”, “%”, osv. For ekstra beskyttelse kan du med fordel benytte en ny adgangskode for hver konto, du har på nettet. Sørg for at skrive dem ned et sted, og gem lappen i foret i din pude.

Råd nr. 5: Slå tofaktor-godkendelse til hvor du kan

Tofaktor-godkendelse er en af de bedste metoder til at sikre sig mod hacker-angreb. Og det er på de fleste tjenester slet ikke så svært at slå til som det lyder. Se efter tofaktor-godkendelse i indstillingerne på de tjenester, du har et login til.

Tofaktor-godkendelse er blot, at du skal godkende et nyt login på din computer fra en anden enhed, som du også ejer. Det kan fx være din mobiltelefon, dit NemID-kort eller MitID-app’en på telefonen. Google udbyder også en Authenticator-app, som kan bruges til din Google-konto – fx din Gmail. Så skal du blot bruge denne app, hver gang du logger ind på din Gmail fra computeren.

Med tofaktor-godkendelse er det lige pludselig to af dine enheder, som hackerne skal have adgang til i stedet for én. Et dobbelt forsvar mod hackere udgør noget af den bedste IT-sikkerhed, du kan oprette for dig selv.

Udgivet
Kategoriseret som posts